Indflytningsklar familievilla centralt i Virum – med tre stilfulde etager, fjernvarme på vej og solrig blomsterhave
På Engbakken 2 kan de nye ejere se frem til en indflytningsklar villa med god plads over tre plan. Udenfor venter en lukket og solbeskinnet have med mange blomster og bær, mens den familievenlige stil fuldendes af adressen i Virum.
Virums velrenommerede skoler er inden for rækkevidde. Det samme er naturen, der dukker op i alle retninger, hvad enten det gælder Kollemosens åkandeidyl, de kuperede ruter i Geels Skov, Furesøen, Mølleåen eller Frederiksdals skove. At gå til Virum Torv med butikker og S-tog mod København tager knap 10 minutter. Hjemme holder villaen til på en hjørnegrund med lys og luft omkring sig. Engbakken 2 er en central og rolig adresse i Virum.
Ved ankomst tager ejendommen imod med dejlig indkørsel, funktionel moderne garage og et hvidmalet stakit mod de rolige omgivelser i det centrale Virum.
At villaen fremstår i indflytningsklar stand skyldes grundige opdateringer, der er foretaget over flere etaper. Senest er kælderen gravet ud og – foruden to brugbare boligrum - indrettet med et godt bryggers og et regulært badeværelse. Kælderetagen er tør, fuldt isoleret og etableret med dræn og nyere kloakering. Gulvvarme på samtlige kvadratmeter er der også.
Planløsningen giver flere muligheder for at justere. På første sal kan det ene af de to værelser deles op med en skillevæg, hvis ønsket er tre værelser på etagen. I stueplan kan en del af stuen konverteres til et ekstra værelse eller kontor. Samtidig vil der stadig være god plads i etagens åbne rumforløb, der formes af køkken, alrum og stuen. I kælderen suppleres bryggers og toilet af de to rum i flot boligstil, samt en gang med gode opbevaringsmuligheder, der gerne går med i bunken, når der skal deles værelser ud til voksne og til de større børn.
På energisiden er gasfyret ved at gå på pension. Kabler til fjernvarme er ført ind til huset og mangler i store træk bare at blive sluttet til. Opkobling til fjernvarme ventes at ske i løbet af sommer eller efterår 2025.
Som supplement til boligens muligheder findes garage, skur og overdækket areal, som kan bruges til dagligdagens behov. Haven er lukket og åben mod solens stråler fra især syd og vest, der skinner på et tulipantræ, et magnolietræ, en rød ahorn, kirsebær, blommer, en nedgravet trampolin, et legehus, højbede, grøntsager og flere forskellige slags bær.
Kontakt Nybolig for en fremvisning på Engbakken 2.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Mads Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret