Denne fine familiebolig, beliggende i et hyggeligt og børnevenligt kvarter på 856 m2 grund, er perfekt for den lille børnefamilie. Huset ligger tæt på Bagsværds mange handelsmuligheder og i området trives det gode naboskab. Kvarteret er rigt på børnefamilier og den store have giver god mulighed for, at den lille familie kan hygge sig sammen i et skønt hus og en god have med plads til både leg og hygge. Her er plads til trampolin, gynge, sandkasse, legehus o.lign. I sommerhalvåret er haven og udeområder med masser af sol, plads og muligheder og sælger elsker at nyde morgensolen på terrassen. Haven er sydvestvendt men det er altid muligt at finde en plads i solen når den skinner.
Huset indeholder entré og fordelingsgang. Herfra er der adgang til et lækkert, moderne flisebadeværelse med brusekabine, et større soveværelse der oprindeligt har været 2 værelser (kan genetableres med en let væg), samt moderniseret større køkken og bryggers. For enden af gangen finder vi en hyggelig spisestue med dør til det sidste værelse. Spisestuen er i åben forbindelse til en dejlig lys og rar, større opholdsstue med store vinduespartier mod - og adgang til terrasser og haven. Fra stuen kan man holde vågent øje med børnenes leg i haven.
På ejendommen er der 3 terrasser, hvoraf 2 er overdækkede. Særligt den store overdækkede terrasse udmærker sig ved at være afskærmet på 3 sider og har en hyggelig udepejs, der giver mulighed for udehygge året rundt. Sidst men ikke mindst er der på ejendommen en større garrage, til bilen, værksted eller opbevaring.
Haspegårdskvarteret ligger tæt på Bagsværds mange gode indkøbsmuligheder samt Lyngby Centrum, der kun er små 10 minutters kørsel fra huset. Novo Nordisk er i gåafstand herfra. Vi har en rigtig god infrastruktur og gode offentlige transportmuligheder, herunder S-tog i kort afstand fra huset.
Er du interesseret? Kontakt os for en fremvisning på 44492121
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.