Velkommen til en dejlig bolig i Humlebæk med plads til at leve, men også til at drive virksomhed - hvad enten I er initiativrige iværksættere eller erfarne erhvervsmænd.
Ejendommens to bygninger står i hver sin side af grunden. Den østlige er ideel som privatbolig og den vestlige er, med dens to meget store rum, ideel til lager, værksted eller måske kontor? I denne erhvervsdel ligger et WC og et bad ved siden af den store dobbeltgarage, hvor firmabilen og privatbilen kan stå.
Begge ejendomme er pæne og velholdte, og de to afdelinger har hver deres kæmpe, sydvendte terrasse. Noget af den ene terrasse er halvt afdækket, og den udgør således et ideelt grillområde. Om sommeren vil I også være glade for, at der mellem de to terrasser - lige ved græsplænen og flagstangen - ligger en stor pool.
Her er der rig plads til livet - både erhvervslivet, udelivet og familielivet, for stuehuset byder på intet mindre end fire gode værelser, så både børn og voksne kan finde sig til rette. Her er der også mulighed for at samles i den misundelsesværdige udestue, hvor lyset strømmer ind. Den gode belysning fortsætter gennem udestuens glasvæg ind mod køkken-alrummet, hvilket sammen med den generelle elegance gør et imponerende indtryk. For elegance er virkelig en gennemgående værdi, som også bl.a. ses ved de flotte trægulve, den smukke brændeovn og badeværelsets fine stand, hvor der er indrettet et badekar, en separat bruseniche og rigelig med plads - og har I travlt om morgenen, er der heldigvis også et ekstra WC.
Humlebæk er en skøn by og I får adgang til de dejligste naturområder, strande og havne indenfor få minutters gang eller kørsel. Hvis I jævnlig skal til København eller Helsingør, er I heldigvis kun hhv. 15 og 30 minutters kørsel væk - perfekt for den selvstændige erhvervsdrivende med en travl hverdag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.