LYS OG STILREN FAMILIEPERLE MED UDSØGT UDEMILJØ OG IDEEL BELIGGENHED
På Freysvej 16 ligger en velholdt og indflytningsklar villa, der giver jer en lys atmosfære, stilrene materialer og et solrigt havemiljø. Adressen placerer jer i hjertet af Ålsgårde i gåafstand til både badebro, skov og indkøb.
Der er tale om en lys villa fra 1953, og grundet total indvendig renovering i 2006 og løbende flittig vedligeholdelse og moderniseringer kan I på adressen se frem til en gedigen og indflytningsklar bolig. Her har man tilbygget med et stort værelse i 2013, mens I også kan glæde jer over gulvvarme i hele huset og et stilrent toilet fra 2018. Vinduerne er løbende udskiftet indenfor de seneste ti år..
På grunden udfolder sig et solrigt udemiljø, der i den grad evner at samle familien. Her kan ungerne lege i den grønne have, mens de voksne kan læne sig tilbage på de to store terrasser, hvor solens stråler holder jer ved selskab hele dagen. På den store grund har I mulighed for både at bygge til i højde og i bredde, mens der allerede er gjort plads til overnattende gæster i annekset.
Hjerterummet samler fint køkken og stuemiljø i åben forbindelse. Her strømmer det ind med lys fra de store gulv-til-loft vinduer, der giver jer et smukt panoramakig over Ålsgårde med skoven i horisonten. I de varmere måneder giver vinduerne desuden anledning til at skabe samhørighed mellem boligens inde- og udeliv. Åbn dørene, og gør hjerterummet endnu større, når I inviterer gæsterne med ud på terrassen.
De resterende kvadratmeter finder I på fire værelser, hvoraf det ene udmærker sig ved at have ovenlysvinduer og udgang til terrassen. Hertil rummer huset et toilet og et badeværelse.
Her har I kun 350 m. til Ålsgårdecentret, hvor der venter jer indkøbsmuligheder, spisesteder, apotek og fitness. Ungerne har under en km. til skole, og de er tilmed nær idrætsfaciliteter. I kommer ubesværet med offentlig transport med 450 m. til stationen, mens I kan nyde skøn natur på nært hold i hverdagen, da I her er nær vand, strand og skov.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her