Tæt på alle hverdagens fornødenheder i Gørløse møder I denne store og fine villa, der præsenterer sig med en god, velindrettet planløsning over tre etager. Boligen kan komfortabelt rumme hele to familier, hvilket gør den ideel til eksempelvis en flergenerationskonstellation. Velkommen til Stationsvej 11.
I bosætter jer yderst fordelagtigt, og fra adressen kan I se frem til korte afstande til alt, I har brug for. Inden for en radius af bare 600 meter finder I således skole, pasningstilbud og indkøb, mens I tillige er placeret hensigtsmæssigt i forhold til grønne, rekreative områder og udmærkede idrætsfaciliteter. Som prikken over i’et er I omtrent 100 meter fra Gørløse Station, hvorfra der afgår regionaltog såvel som busser.
Beboelsesarealet opmåles til 161 veludnyttede kvadratmeter, og dertil kommer videre 68 kvadratmeter i kælderen. Stueplanet er arrangeret med to fuldt funktionelle, selvstændige køkkener, der er etableret i hver ende af hjemmet. Begge steder er der plads til et spisebord. Fra det ene køkken er der forbindelse til en fordelingsgang med tre værelser og et badeværelse med kar, og fra det andet fører en trappe til førstesalen, hvor der venter to værelser og et disponibelt rum. Her er desuden en skøn, overdækket altan, mens rumfordelingen afsluttes af en stue, som oplagt kan deles de to familier imellem. Kælderen indeholder tre disponible rum og et fyrrum.
Udenfor råder I over en enkel, men velanlagt have, der hovedsageligt består af en græsplæne. Adskillige terrasser rundt om villaen giver jer mulighed for at nyde solen på alle tider af dagen, og da grunden omkranses af en kraftig randbeplantning, kan I opholde jer under private forhold. Ved indkørslen har I en garage.
Lyder det som noget for jer? Kontakt os for en fremvisning eller yderligere information.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.