Flyt direkte ind i denne flotte, moderniserede etplansvilla, der byder på to værelser og en rummelig stue. Ude får I glæde af en forrygende have med masser af solskinstimer, og så ligger ejendommen skønt i Nyker nær cykelsti til Rønne og gode busforbindelser.
Siden 2019 har ejendommen gennemgået en bred række renoveringer. Eksempelvis er garagen gjort i stand med isolering i vægge og loft, der er kommet ledhejseport, strøm og spots. Husets tagplader er fra omtrent 2016, men er omlagt under denne istandsættelse, og i samme ombæring har man skiftet til isolering med 300 mm papiruld.
Inden døre har man lavet gipslofter med spots i alle rum, ligesom der er malet overalt. Samtidig får I glæde af et moderniseret badeværelse, hvor toilettet er skiftet, og der er tilføjet et moderne vaskemodul med helstøbt håndvask, spejl med integreret lys samt glasdør til brusenichen.
Køkkenet byder på en klassisk indretning med masser af skabsplads, og der er forbindelse til et bryggers med rum til vaskefaciliteter. Videre kommer de to værelser, mens I ikke mindst skal glæde jer til at se den indbydende stue. Sidstnævnte byder på pilleovn og varmepumpe, og forcen er det store vinduesparti samt den franske terrassedør, som sætter udearealet i spil.
Den store træterrasse modtager sol nærmest fra morgen til aften, og bliver vejret lunefuldt, trækker I bare ind i den gode udestue. Desuden er gårdhaven læfyldt og har et overdækket afsnit, mens familiens mindste vil sætte pris på den legevenlige plæne.
Nyker er en by med et rigt foreningsliv, og via de nærliggende stisystemer kan I nemt bevæge jer ud i naturen. Der er samtidig cykelsti direkte til Rønne, og alternativt stopper bussen i gåafstand fra ejendommen. Er bilen det foretrukne transportmiddel, får den jer til byen på ti minutter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.