Går I med drømmen om en landejendom, hvor I får fremragende plads til hestehold, værksted og en skøn bolig? Så skal I få en fremvisning af Åbakkevej 22 i Valore, der ligger mellem Ejby og Viby ganske tæt på både Køge og Roskilde.
Beliggenheden sørger for marker og grønne arealer som jeres nærmeste omgivelser, og så kan I se frem til et rigtig godt naboskab og sammenhold. Skolebussen fragter børnene sikkert til distriktsskolen - Ejby Skole. Der kører ligeledes skolebus til flere forskellige skoletilbud i Viby. I finder daginstitution, dagligvareindkøb, fritidsinteresser mm. i både Ejby og Viby. Viby er ligeledes en stationsby.
Med en grund på cirka 1,3 hektar jord er der absolut mange anvendelsesmuligheder, hvor I kan få jeres ideer ført ud i livet. Stalden med de 18 hestebokse og det store høloft giver jer de mest optimale forhold for hestehold, og går I med tankerne om en hundepension eller om at skabe et tømrerværksted kan dette også sagtens lykkes. Staldbygningen og laden er hver især på 260 kvadratmeter.
I annekset på cirka 42 kvadratmeter er der et badeværelse og et praktisk grovkøkken, hvor støvlerne let kan skylles af efter den veloverståede ridetur. Tilstødende finder I fyrrummet med pillefyr fra 2015.
Stuehuset er på ca. 178 etagemeter fordelt på halvandet plan. Her kan I glæde jer til et velholdt hus, der rummer fem værelser, to badeværelser, et flot køkken-alrum med brændeovn, en dejlig stue og et bryggers. Indenfor bliver I mødt af moderne interiør i køkkenet og badeværelset med stilrene linjer. I stuen finder I charmerende bjælkelofter, og på førstesalen er loftet ført til kip.
Den solgule landejendom skal udstykkes fra boligen på den anden side af vejen, og sælger bliver derfor jeres nye nabo. Der kan evt. være mulighed for at forpagte mere jord, hvis I ønsker dette.
(Der er mulighed for Ridehuskort hos sælger)
Kontakt os i dag for at høre mere om ejendommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.