Forestil jer at bo i denne topmoderne, kubistiske villa, hvor en veldisponeret planløsning beriger jer med fire værelser, to badeværelser, et depotrum, et bryggers og et stort stuemiljø med fritstående køkken. Overvej hertil, hvordan hverdagen vil udarte sig med en attraktiv beliggenhed i Slagelse nær skole, daginstitution, butiksliv og naturskønne områder.
Den enestående villa med den ensidige taghældning og enkle byggestil byder jer velkommen med sin sorte facade i hård laminat fra 2018, ligesom vældige vinduespartier følger taghældningen, så det er let at visualisere det dagslys-berigede indre, der vil møde jer på den anden side af hovedindgangen.
Inden døre kan I ganske vist betragte dagslyset gøre sit indtog i boligens hjerterum, stuen, der sammen med det snehvide Invita-køkken fra 2016 åbenbarer sig for enden af entréen. Det højloftede rum indbyder til samvær og hyggelige stunder, ligesom den centrale placering af køkkenet og den massive ø skaber perfekte betingelser for, at I kan være sammen på tværs af madlavning, afslapning og lektielæsning.
Når søvnen trænger sig på, kan I som forældre indfinde jer i private gemakker med soveværelse, badeværelse og walk-in-closet i fordelagtig forening. På modsatte side sover børnene trygt, og de får ligeledes gavn af et nærliggende badeværelse. Herudover har både børn og voksne glæde af særskilte indgange til deres respektive soveafdelinger, og udendørs kan hele familien fornøje sig på den solbeskinnede terrasse og i haven.
Tæt på matriklen har I glæde af den naturskønne nabogrund, men I kan også med fordel begive jer ud på en gåtur i Lystskoven, der strækker sig et par kilometer væk. Med få skridt er de små afleveret i Børnehaven Birkelunden, ligesom Søndermarksskolen står klar til at varetage de større børns skolegang.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.