Denne flot renoverede villa har en smuk beliggenhed ud til åbne marker i Drøsselbjerg. Boligen byder på en velindrettet planløsning, hvor I blandt andet får tre værelser og et dejligt opholdsmiljø. Dertil kommer en stor grund og et anneks med mange anvendelsesmuligheder.
I ankommer til ejendommen via en hyggelig indkørsel med høje træer, og huset præsenter sig fint med en hvid facade. I træder ind i entréen, hvor I kan hænge overtøjet, og her er ligeledes rum til vaskefaciliteterne. Herfra har I adgang til køkkenet, hvis funktionelle U-form bidrager med masser af opbevaringsplads til køkkenremedierne bag de hvide skabslåger og i skufferne. Den åbne forbindelse til stuen sikrer jer en samtalevenlig atmosfære på tværs af opholdsrummene, og herinde kan I placere spisebordet. Fra køkkenet åbenbarer franske døre endvidere endnu en stue, som imponerer med moderne loftspots og en ophængt brændeovn. Rummet er ideelt til de komfortable møbler, og som prikken over i’et har begge stuer direkte udgang til terrassen.
I kan se frem til to stilrene badeværelser, hvoraf det ene er udstyret med to topmonterede håndvaske, dobbeltbruser og spa Endeligt kan I tilgå et værelse med dør til terrassen på denne etage, førend trappen leder jer op til førstesalen med loft til kip. Reposen er møblérbar og giver jer adgang til to værelser, som kan indrettes til børneværelser.
Udenfor venter en skøn grund, hvor I særligt kan glæde jer til den lækre og solrige terrasse. Her kan I stille havemøblerne og grillen frem, mens børnene leger i haven.
Herude finder I også det rummelige anneks med mulighed for liberalt erhverv, som består af et disponibelt rum og et tekøkken.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her