Hvis I fantaserer om at bo i en sjælfuld villa på tærsklen til imponerende natur og byens tilbud, så er villaen på Gormsvej 46 perfekt for jer. I vil utvivlsomt forelske jer i dette sted, hvor skoven omkranser matriklen og lader jer færdes ugeneret. Foruden en lys og rummelig bolig får I således også fornøjelsen af en frodig have i naturskønne omgivelser.
Kombinationen af skoven og byens mange muligheder gør beliggenheden i Slagelse Vestby til noget helt særligt. Børnene kan hurtigt cykle til Marievangsskolen, Slagelse Gymnasium og ZBC Slagelse, og samtidig ordner I nemt dagligdagens indkøb. I bymidten frister butikker og spisesteder.
I finder jeres nye hjem for enden af en stikvej til villakvarteret, hvor det ligger privat og nyder godt af den hyggelige skovstemning. Villaen fremtræder velholdt med tag og vinduer fra 2008, og facaden er malet på ny i 2022. Derudover er ejendommen placeret på en dobbeltgrund, så der er et væld af muligheder.
Forestil jer de mange dejlige sommerdage, I har i vente, i den fantastiske have. Det skønne planteliv af opvoksede træer og kulissen af skov skaber en ualmindeligt stemningsfuld atmosfære. Terrassen og gårdhaven indbyder til afslapning såvel som festlige arrangementer, og der er masser af plads til børneleg.
Inden døre fortsætter det nydelige udtryk med dejlige lysindfald og moderne faciliteter. Stuen udgør boligens primære opholdsmiljø, hvor I får rigelig plads til at samle familie og venner om selskabelige aftenstunder foran brændeovnen, og i dagtimerne strømmer sollyset ind ad de sprossede vinduer.
Køkkenet befinder sig særskilt, hvor det fremstår pænt og tidløst, og hertil er viktualierummet en praktisk tilføjelse. Huset råder endvidere over ét reelt værelse, omend I også får gode indretningsmuligheder på førstesalens store repos. Ydermere får I fine forhold på badeværelset og i bryggerset.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.