I den vestlige del af Slagelse finder I denne løbende moderniserede gulstensvilla, der fordeler sig i stueplan med en anvendelig kælder. Familielivet får gode rammer her, hvor I kan indrette jer i hele fire værelser, en meget rummelig stue samt et skønt køkken-alrum. I får også to badeværelser og sauna. Udenfor breder en lukket have sig med fire solrige terrassemiljøer og en stor græsplæne. Velkommen til Hjorthøjvej 11.
Ejendommen præsenterer sig med hvidrammede vinduer samt godt vedligeholdte vindskeder, sternbrædder og udhæng, der alle er malet i 2020. Når I ankommer, kan I parkere bilen i den tilstødende carport eller køre videre ind i den murede garage, der har elektrisk port.
Træder I indenfor, kommer I til en fordelingsgang, der fører jer til de fire værelser samt til stueplanets badeværelse, der gemmer på gulvvarme og er istandsat i 2016, hvilket afspejles i de moderne, rene linjer. Videre når I til køkken-alrummet, hvorfra I tilgår den rummelige stue. Her får I ét samlet opholdsmiljø, der via forskudte planer bliver naturligt opdelt i to sektioner. Den bagerste del af stuen har gulvvarme, og derudover strømmer lyset ind og får det afrikanske skifergulv og de filtsede vægge til at træde tydeligt frem.
Derefter bevæger I jer ned til den tørre kælder, der rummer en sauna, endnu et badeværelse, et praktisk bryggers samt fem disponible rum, som blandt andet består af et værksted, et fyrrum, hvor gasfyret fra 2017 bor, og et oplagt vinrum.
Udenfor udfolder terrassen sig i flere niveauer, og dertil kommer en nem plæne, smuk beplantning samt brændeskur og drivhus.
I bosætter jer i et roligt område med gåafstand til offentlige såvel som private skoler, daginstitution, indkøb, busforbindelse og idrætsfaciliteter. Endelig er både motorvejen og omfartsvejen også let tilgængelige.
Bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.