Drømmer I om brede vidder og fredelige omgivelser? Så skal I se nærmere på denne fantastisk fine villa, der ligger lidt udenfor Sørbymagle. Om natten er her så mørkt, at I kan se klare stjerner på himlen, og trods den landlige beliggenhed får I stadig fornøjelsen af hurtigt fibernet, som kan løbe om kap med selv det hurtigste stjerneskud. I får et meget indbydende hjem med hele 182 kvadratmeter at boltre jer på, og derer mulighed for at tilføje kvadratmeter til 1. salen~ ved at udnytte loftet over udhuset. Spærene på 1. salen er forberedt til at lave en åbning i 2,5 meters bredde. Som bonus er der også et meget stort og anvendeligt udhus.
Ejendommen præsenterer sig flot med sin hvide facade og mørke tag. Vinkelstuen, entré og trappeområdet er renoveret fra 2019-2020 med lavenergivinduer, isolering i vægge og gulve samt gulvvarme. Der er også installeret luft-til-vand-varmeanlæg.
Indenfor bliver I mødt af et køkken-alrum, hvor I som familie naturligt vil samles efter en lang dag. Her kan I tilberede middagen, mens der laves lektier ved spisebordet nær ved, og samtalen kan derfor flyde let i det åbne rum. Hertil får I adgang til bryggers, et gæstetoilet og en hyggelig dagligstue, hvor I kan slappe af til en fredagsfilm i den bløde sofa. Der er endvidere direkte adgang fra garagen til stuehuset. På første sal finder I et badeværelse samt tre rummelige værelser. Heroppe er loftet ført til kip med fritlagte bjælker, der virkelig understreger den charmerende atmosfære i huset, og mellem to af værelserne er der etableret en hems, som begge har adgang til.
Haven er nem at holde, og I kan glæde jer til at spille bold eller nyde en kop kaffe på terrassen.
Sørbymagle ligger fem kilometer væk, og her finder I indkøbsmuligheder, sportshal, skole og daginstitutioner. Endvidere ligger skoven under 500 meter væk.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her