Er I på udkig efter en bolig, som giver jer perfekte rammer om hverdagen med skønne opholdsrum til familietid, en have hvor I kan spille bold og nyde hinandens selskab og tilmed bosætte jer nær byens mange tilbud? Så bør I bestemt se nærmere på denne charmerende murermestervilla i Slagelse.
I bliver her ejere af en tidstypisk ejendom med hvidmalet facade, halvvalmet tegltag og smukke vinduespartier. Indenfor byder stueplan på flotte, originale træplankegulve i næsten alle rum. Her venter jer to stuer en suite, hvor I kan samle jer omkring spisebordet i den ene stue, eller tilbringe afslappende stunder i sofagruppen i den anden del. Videre er der et køkken, et værelse samt et badeværelse med badekar til stor glæde for store såvel som små i husholdningen. Videre råder førstesalen over fire værelser, der alle har en fornuftig størrelse, og det ene har sågar en sydvendt altan, hvor I får kig til omgivelserne omkring jer. Til sidst kan I gå ned i den praktiske kælder, der har fire disponible rum, et badeværelse og et bryggers, hvor I kan vaske tøj, og ligeledes får plads til at folde det sammen og fordele det.
Udenfor finder I garagen, som på nuværende tidspunkt anvendes til opbevaring. I forbindelse med garagen er der opført et overdækket areal, hvor I kan sidde i havemøblerne de sene aftenstunder. Når vejret tillader det, er der desuden endnu en fliseterrasse, og så er græsplænen let anlagt, så børn og barnlige sjæle kan lege eller lave andre sjove aktiviteter.
Med adresse her går hverdagens kabale lettere op, da I blot er få skridt fra centrum med butikker, spisesteder og indkøbsmuligheder. Derudover kan børnene gå til Dyhrs Skole cirka 600 meter væk, ligesom også daginstitution og Slagelse Station nås til fods.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her