På en yderst central beliggenhed i Slagelse synes familielivet i den grad at kunne blomstre i denne smukke gulstensvilla på Østerbro. Her kan I se frem til hele 230 velindrettede etagemeter, og så er beliggenheden i jeres favør med blot få hundrede meter til Nymarkskolen, indkøbsmuligheder, byens universitet og daginstitution.
Det er en flot villa, der møder jer fra vejen, og med sin klassiske arkitektur er den et fantastisk eksempel på 40ernes gedigne byggestil. Således er facaden også udført i gule sten, mens vinduesrammerne er hvide - ganske som garageporten. Det røde tegltag underbygger ydermere den tidstypiske æstetik kun brudt af solceller mod syd.
Inden døre er det er ikke svært at forestille sig, hvordan de mange rum og værelser på fineste vis danner rammen om trippende børnefødder og hverdagens sysler. Her er nemlig plads til det hele, og særligt i de to stuer en suite synes samværet i den grad at være sat i fokus. Også i det funktionelle køkken er der mulighed for at hjælpes ad, når grøntsagerne skal skæres, og trænger I til privatliv, kan I trække jer tilbage til ét af de tre værelser på første sal. Det er også her, at I finder badeværelset med brus, mens der til planløsningen også hører to gæstetoiletter. Kælderens 70 kvadratmeter udgør flere disponible rum.
Med dobbeltdøre ud til fliseterrassen er der desuden ingen grund til at blive inde i det bløde sofamøblement, når solen kigger frem. I finder nemlig ikke et bedre sted at nyde sommerhalvåret, og selv i vintermånederne er græsplænen det perfekte sted at bygge snemænd. Ønsker I derimod endnu mere luft under vingerne, kan I hoppe op på cyklen og køre til Slagelse Lystskov. I kan også besøge caféerne i midtbyen, eller begive jer videre ud i landet fra Slagelse Station.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.