På en blind vej i Slagelse Vest by i Slagelse finder I denne indflytningsklare villa. Ejendommen breder sig over halvandet plan, og inden døre venter jer lyse rammer samt en god planløsning med tre værelser. Som bonus egner huset sig perfekt til seniorerne, da ét af værelserne og badeværelset ligger i stueplan. Prikken over i’et er dog den idylliske beliggenhed med udsigt til sø og skov.
Hjemmet gennemgik en større renovering inde såvel som ude i 2019. Eksempelvis blev alle indvendige vægge malet, men generelt hersker der en behagelig atmosfære overalt. Desuden har boligen gulvvarme i både entré og badeværelse.
Stueetagen byder på et stemningsfuldt opholdsmiljø, som består af et køkken og en stue ud i ét. Køkkenet præsenterer sig funktionelt, og resten af rummet kan nemt dedikeres til både et spiseafsnit og en komfortabel sofaafdeling nær terrassedøren. Udover badeværelset og det pæne soveværelse med indbygget skab møder I også en fantastisk udestue, som bliver et sikkert hit året rundt. Udestuen prydes af kiploft samt brede vinduespartier, der sikrer jer et forrygende syn til haven, skoven og den nærliggende sø.
Fortsæt herefter til den dejlige førstesal, der råder over to værelser, hvoraf det ene fungerer som et gennemgangsrum.
I skal særligt glæde jer til at nyde sommerhalvåret på den store, solrige træterrasse, der indbyder til grillhygge under åben himmel. Fra terrassen får I den bedste udsigt over søen, man kan ønske sig, så det bliver næsten ikke bedre. Foran huset er der desuden en flot, stenbelagt have.
Med adresse på Trekanten 20 glider hverdagen let med få hundrede meter til busser og nærmeste indkøbssted. Der er ikke meget mere end én kilometer til Slagelse Station, Vestsjællandscentret eller centrum, så I kommer ikke til at mangle noget.
Book en fremvisning.
Bemærk venligst at lofthøjden i dele af huset andrager ca. 180 cm.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.