Denne ejendom i Slagelse henvender sig til jer, der søger det rette hus og det perfekte sted, hvor I kan skabe jeres helt egen drømmebolig. Der er tale om et kraftigt håndværkertilbud, hvor huset pt. er ubeboeligt og alt skal laves forfra. Men til gengæld så kan fantasien få frit løb, mens huset byder på mange etagemeter og talrige muligheder.
Boligen ligger på den attraktive Vestergade i et eftertragtet kvarter, der grænser op til bymidten. Fra adressen er der gåafstand til såvel indkøb som dagtilbud, legepladser og uddannelsesinstitutioner, og spadsereturen til eksempelvis Gamle Torv tager små 15 minutter. VestsjællandsCentret, biografen, musikhuset og byens idrætsfaciliteter nås på blot fem minutter på cykel, og det samme gælder stationen.
Huset er fra 1954, og det er bygget i røde sten med hvide vinduesrammer og mørkt tag, der har ensidigt fald. Boligen er på 120 kvadratmeter, mens kælderen føjer 94 bonuskvadratmeter til hjemmet, samtidig er 70 m2 registreret som erhvervsareal.
Den nuværende planløsning inkluderer et soveværelse med indbygget skab samt yderligere to regulære værelser. Hertil kommer et badeværelse med badekar, et elementkøkken og en rummelig opholdsstue. Sidstnævnte har brændeovn og store, vestvendte vinduespartier, og her er desuden både udgang til en terrasse samt forbindelse til en udestue. Udestuen er let sænket og har stengulv, og hele den sydvendte endevæg er udført i glas.
I kælderen er der otte disponible rum af varierende størrelse, og etagen har egen indgang.
Med til boligen følger en garagebygning, som er udstyret med tre porte. Bygningen er på 150 kvadratmeter, der er fordelt over fire rum.
Ejendommen er opført på en 899 kvadratmeter stor grund, hvis havemiljø for indeværende er anlagt med plæne, grøn beplantning og to fliseterrasser i let forskudte niveauer. Den ene terrasse er sydvendt, mens den anden terrasse får aftensol og har pergola.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse