Søger I nye rammer til den voksende familie, og vil I gerne bo i et dejligt område tæt på naturen? Så se bare denne fine etplansvilla, som præsenterer sig lys, indbydende og velholdt. Herligheden fås tilmed til en favorabel pris. Velkommen til Brinken 6 i Svenstrup.
I bosætter jer på en lukket vej i et rolig kvarter, hvor hverdagen forsødes af den korte afstand til dagtilbud, skole og indkøb. Er I til naturskønne oplevelser, så har I mange af dem i vente ved Korsør Nor, der er et besøg værd uanset årstiden. Byen rummer desuden et aktivt foreningsliv, som I kan vælge at blive en del af.
Murstensvillaen fra 1966 fremstår flot med en changerende facade, hvor dele er beklædt med træ. Taget er mørkt, mens døre og vinduesrammer er hvide. Foran flankeres ejendommen af en carport med et værksted og et overdækket areal, hvor der i 2020 er påbegyndt en udskiftning af taget.
Indenfor venter 115 m2 fordelt via en gennemtænkt planløsning, som tilgodeser familiens behov for samvær og alenetid på de tre gode værelser, der ligger samlet nær hjemmets badeværelse. Sidstnævnte gemmer på et bruseafsnit og et hvidt møblement med en sort håndvask samt et spejl med lys i.
Resten af boligen består af det hyggelige køkken med udskårne fronter opsat i en vinkelform med rigelig af opbevaringsløsninger i skabe og skuffer. Tilstødende køkkenet er det praktiske bryggers og den rummelige, vinkelformede stue, som nyder godt af den stemningsskabende brændeovn og det skønne lysindfald fra de sydvendte vinduespartier og dobbeltdøre til terrassen.
Herfra åbner I ud til den store, solrige have med en fliseterrasse og en græsplæne, der egner sig til leg og afslapning. Haven er beriget af bede, træer og buske, som skaber en herlig atmosfære.
Kontakt os i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.