Indflytningsklar, familievenlig villa med skøn have
For enden af en rolig, lukket vej på Halsskov ligger denne familievenlige villa på Odinsvej 22. Det lysegrå hus er oprindeligt bygget i 1928, men er flot renoveret, så I nu overtager et moderne hjem på 153 kvadratmeter med gode opholdsrum, tre værelser, et lækkert badeværelse, et bryggers og en herlig have med mange solrige hyggekroge og plads til leg.
Hjemmets primære opholdsrum er den lyse og indbydende stue, hvor en bred åbning skaber en klar opdeling mellem spiseafdeling og sofagruppe uden at begrænse mulighederne for at interagere på tværs af aktiviteterne i opholdsrummet. Køkkenet er yderst elegant indrettet med integrerede hvidevarer bag mørke fronter, og den praktiske indretning efterlader rum til en lille siddeplads.
Via køkkenet er der yderligere adgang til et værelse samt en fordelingsgang, der forbinder jer til endnu et værelse og et bryggers med egen indgang. Hjemmets stilrene badeværelse tilgås fra den centrale hall og tager sig yderst pænt ud med New Yorker-glasvæg i brusenichen, tidløst møblement og indbygget lys i spejlet.
Førstesalen råder over en møblerbar repos med indgang til hjemmets sidste værelse.
I haven får I et væld af hyggekroge at bevæge jer imellem i sommerhalvåret. Forhaven byder på et sydøstvendt gårdhavemiljø, mens baghaven både har en plæne med plads til leg blandt de gamle træer og buske, et shelter med dertilhørende bålplads og intet mindre end tre terrasser. Af de tre terrasser er den overdækkede terrasse med udgang fra stuen den største.
På Halsskov kan I gå til Broskolen, pasningstilbud, indkøbsmuligheder, stranden og flere grønne, rekreative områder. Toget på Korsør Station nås nemt på cykel eller med bus, mens pendleren får hurtig forbindelse til motorvejen mod både Fyn, Jylland og København.
Kontakt os for en fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Thomas Prüsse-Olsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse