I samarbejde med Milton Huse, er det nu muligt at få opført jeres kommende drømmehus på Gråstenvænget i Skælskør.
Her kommer I til at bo i rolige omgivelser og med grønne området rundt om jer. Med gåafstand til alle hverdagens aktiviteter har I mulighed for at skabe en tryg ramme om familielivet i mange år frem. Der er ikke andet end et par minutters gang hen til Eggeslevmagle Skole, så allerede fra en tidlig alder, kan I give børnene friheden til selv at komme til og fra skole.
Huset er yderst velindrettet med et skønt centralt placeret køkken/alrum og en indretningsvenlig opholdsstue i åben forbindelse hermed. Huset byder derudover på 2 værelser, en forældreafdeling indrettet med soveværelse og eget badeværelse, og endelig er her endnu et badeværelse samt kombineret entré/bryggers. I forlængelse af beboelsen har man adgang til en stor integreret carport med tilhørende udhus. Milton Huse´s oplæg er med trægulve i værelser og stue, mens der er klinker i husets øvrige rum. Der er gipslofter i hele huset, køkken og badeværelsesmøbler fra HTH samt træ/alu vinduer/døre. Alt i alt et godt og gedigent materialevalg der lever op til et nyt og moderne kvalitetshus.
Husets indretning og materialevalg er forudbestemt at Milton Huse, men kan naturligvis ændres og tilrettes, således at det passer til lige netop jeres specifikke ønsker og krav. Eventuelle ændringer vil påvirke ejendommens pris, ligesom der i den anførte kontantpris er anslået udgifter til varmetilslutning, antennetilslutning, skelbrønde, haveanlæg samt ekstrafundering.
Huset er ikke opført og ej heller under opførelse, ligesom det ikke er begrænset til kun at kunne blive bygget på Gråstenvænget 36. Huset kan således bygges på alle tilbageværende grunde i udstykningen, og ønskes der flere eller færre kvadratmeter, så er Milton Huse altid klar til at lytte til jeres ønsker og behov. Der gøres opmærksom på, at de viste billeder alle er modelfoto, og således kan vise eventuelle tilvalg eller ændringer i forhold til Milton Huse's oplæg.
Milton Huse er en familieejet virksomhed med fødderne solidt plantet i den jyske muld. Milton Huse har mange års erfaring i byggebranchen og er specialister i husbyggeri.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.