Søger I trygge og gode rammer om hverdagen? Så er denne villa i Vemmelev værd at kigge nærmere på. I kommer til at bo centralt i byen med nem adgang til alle hverdagens bekvemmeligheder, mens jeres hjemmebase er velindrettet med en solrig have. Velkommen til!
Huset er opført i 1962 med gulvvarme i det meste af boligen, og en lys og indbydende atmosfære, som I møder, så snart I træder indenfor. Køkkenet udstråler en tidløs elegance, og her har man sørget for masser af plads til remedier i skabe og skuffer, så bordpladerne er frie til madlavning, smoothieblenderen og kaffemaskinen. Trumfkortet er den store stue, der tilgås via en charmerende, bred hvælving fra gangen. Herinde får I nogle skønne kvadratmeter med mulighed for at opstille et langt spisebord og en blød sofa. Fra stuen er der direkte udgang til terrassen.
Boligen har to værelser, et fint badeværelse med bruseniche samt håndklædetørrer, og slutteligt får I et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter. Desuden har man omdannet garagen til et disponibelt rum, og så er det værd at nævne, at huset har varmepumpe.
Grunden er 576 kvadratmeter med en pæn indkørsel, mens resten af haven primært består af græs, og en afskærmet terrasse, der er delvist overdækket.
Beliggenheden placerer jer meget tæt på skole og daginstitution, ligesom der kun er få hundrede meter til nærmeste dagligvarebutik. Byen har også et velfungerende foreningsliv med blandt andet en idrætsforening, der har et spændende udbud af fritidsaktiviteter, og så er det muligt at dyrke fitness i Vemmelev-Hallen. Bussen stopper tæt ved hjemmet, og turen til motorvejen tilbagelægges hurtigt i bil.
Er det jeres boligdrøm? Book straks en fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.