Med nøglerne til denne vidunderlige villa i halvandet plan i Vemmelev får I en flot ejendom, der indvendigt er blevet totalrenoveret i perioden 2010-2020 med kvalitets materialevalg.
Istandsættelsen inkluderer også tilføjelser til gårdmiljøet med træterrasse og poolområde fra 2019, der er forberedt til opvarmning og kan tilsluttes solcellerne på taget. Selve huset er opvarmet af en luft-til-vand varmepumpe og har gulvvarme i hele stueetagen. Både varmepumpen og hybrid solcelleanlægget er fra 2020.
I det hyggelige køkken-alrum bliver I mødt af et nydeligt Designa-køkken med integrerede hvidevarer fra Gorenje og en Siemens opvaskemaskine. De flotte, hvide fronter er toppet med en granitbordplade. Samme fronter og bordplade går igen i badeværelset, hvilket skaber en rød tråd gennem hjemmets indretning. Badeværelset er endvidere udstyret med en muret bruseniche med linjeafløb og væghængt toilet. I den indbydende stue kan I glæde jer til askeparketgulve og et dejligt lysindfald fra dannebrogsvinduerne. Stueplan afrundes af et regulært værelse, og fortsætter I ovenpå til førstesalen, fører den møblerbare repos med ovenlysvinduerne til yderligere to værelser.
Udenfor får I to udhuse med Troldtekt lofter, isolering og elvarme. Det ene er indrettet som vaskerum med samme Designa interiør som i køkkenet og en mahogni bordplade. Den anden bliver benyttet som hjemmebiograf, hvor I kan bruge fibernettet til at streame film og tv-serier. Til huset hører desuden en stor, anvendelig garage.
Fra adressen har I gåafstand til indkøb, Vemmelev Skole og SFO samt cykelafstand til Børnehaven Vejsgårdparken og Bakkely Skov. I weekenderne kan I på et kvarter i bil nå Slagelse bymidte, hvor I kan nyde en skøn dag i bymidten med shopping og frokost på én af de mange spisesteder.
Er dette hjem jeres drømmebolig? Så kontakt os i dag for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.