I den aktive by Boeslunde mellem Korsør, Slagelse og Skælskør ligger denne spændende villa i tre etager, som nu kan blive jeres næste hjem. Foruden en god, opvarmet kælder på 100 m2 venter jer hele 233 m2 fordelt over stueplan og første sal. I får derfor et væld af muligheder for at indrette jer og eksempelvis bo flere generationer sammen. Dertil kommer en stor dobbeltgarage med et isoleret værksted samt grunden på 1.723 m2.
Boeslunde er en lille, hyggelig by med mange børnefamilier og et aktivt forenings- og idrætsliv. Huset er placeret på samme side af Boeslunde Byvej som daginstitution, indkøb, sportshallen og en større legeplads, som I nemt og sikkert kan spadsere til via stisystemer. Derudover er der lidt over to kilometer til Lille Egede Friskole samt nærhed til strand og skov. Endelig vil pendleren værdsætte den nemme adgang til motorvejen med forbindelse til blandt andet København, Fyn og Jylland.
Villaen er opført i 1955 og ved siden af ligger den rummelige garage. Mellem de to bygninger får I en indhegnet, flisebelagt gårdsplads med udgang fra både stuen og kælderen. Her kan I arrange havemøbler, grill og blomsterkrukker og tilbringe sommeren under åben himmel.
Fra entréen ankommer I til køkken-alrummet, hvor familien let samles om madlavningen, ligesom der også er plads til at indrette en hyggelig spiseafdeling. Herfra er der videre forbindelse til fordelingsgangen, hvorfra et gæstetoilet og tre værelser udspringer. Stueetagen afrundes af endnu et værelse og en anseelig stue, som skaber dejlige rammer om afslappende stunder.
På første sal venter jer et stort værelse med direkte adgang til et rummeligt toilet med mulighed for at etablere en bruseniche. Det er dermed oplagt at skabe en lækker forældreafdeling på denne etage. Afslutningsvis supplerer kælderen med hele fire disponible rum og et badeværelse med brus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.