I bunden af Engvejskvarteret, ud mod det bugtende marklandskab, er denne store ejendom klar til sine næste ejere. Her får I en etplansvilla som hovedhus og tilhørende udbygninger samt masser af jord. Ejendommens placering sikrer både smuk udsigt og lethed i hverdagen.
I bosætter jer nemlig i et dejligt område, hvor de mindste nemt finder legekammerater. Børnehuset Engen ligger i kort gåafstand fra adressen, og I befinder jer samtidig tæt på et trygt stisystem, der leder børnene til skolegang i Årby. På cyklen kommer I snildt ind til Kalundborg by, hvor supermarkeder, Kordilgades fristelser, biografen og Havneparken alt sammen står klar til at dække jeres behov.
Med placering i bunden af kvarteret har I samtidig den fordel, at I ligger lige ud til det åbne marklandskab, der sikrer jer en fortrinlig ro og udsigt hjemme. Endda udgør jeres store grund også selv noget af det fine udsyn, og størrelsen taget i betragtning kan I vælge mange løsninger. Eksempelvis kan I holde heste, udleve drømmen om at plante vindruer eller måske anlægge en kartoffelmark - uanset får I fin assistance fra udbygninger og lade, der kan stå for opbevaringen. Den ene bygning udgøres af et tidligere hovedhus og præsenterer masser af muligheder.
I forbindelse med det nuværende hovedhus findes et stykke have og en solrig terrasse, hvorfra udsigten over markerne vil være fuldstændig slående, hvis nogle af de høje træer fældes. Terrassen er forbundet til stuen, hvorfra man således kan se frem til samme udsigt, og samtidig har rummet en fin størrelse. Der er få skridt til det funktionelle vinkelkøkken med rum til en spisekrog, og videre herfra tilgås bryggerset. Til slut udspringer de tre værelser fra fordelingsgangen sammen med gæstetoilettet og badeværelset med brus.
Kom og oplev roen i denne velplacerede villa.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her