Netop nu har I muligheden for at erhverve jer en bolig med en særdeles pragtfuld udsigt over Kalundborg Fjord. På Hestehavebakken 60 finder I nemlig denne spændende villa, som netop nu udbydes – og foruden de gode udendørsbetingelser kan I se frem til et hjem, hvis kvadratmeter breder sig over et stueplan og en anvendelig kælder, som I snildt kan sætte jeres eget præg på.
I kommer til at bo helt ugeneret på en blind, lille stikvej tæt på både Kildeskoven og Kalundborgs hyggelige centrum. Den attraktive beliggenhed sikrer desuden kort afstand til busforbindelser, indkøb, pasningstilbud og Skolen på Herredsåsen, ligesom der er cykelafstand til diverse fritidstilbud.
I overtager et hjem, der trænger til en kærlig hånd rundt omkring – særligt facaden ville få gavn af en opfriskning, men det er ikke svært at forestille sig husets store potentiale. Som en bonus er alle vinduer på øverste etage samt hoveddøren udskiftet i 2018.
Stueplan indeholder et rummeligt spisekøkken, som prydes af velholdte HTH-elementer. Glæd jer til at træde ind i den lyse og indretningsvenlige stue med brændeovn, der hurtigt bliver familiens faste samlingspunkt. De store vinduespartier sikrer både et dejligt lysindfald og en skøn udsigt til haven, og så hersker der generelt en utrolig behagelig atmosfære. Fra stuen kan I tilgå en altan, og endelig gemmer etagen også på et værelse og et gæstetoilet. Fortsæt herefter til kælderen med egen indgang, der giver jer to ekstra værelser, et baderum samt et toilet.
Udenfor venter jer en stor og yderst solrig have, som skråner samt omkranses af hæk. Her er der rigelig plads til sommerens mange aktiviteter, ligesom det er oplagt at bygge en terrasse, hvorfra I kan beundre synet til fjorden i fulde drag. Til ejendommen hører også en carport.
Kan I se mulighederne i denne udsigtsvilla? Book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.