Vil I gerne bo i et hyggeligt og aktivt landsbysamfund og samtidig være tæt på alle hverdagens nødvendigheder? Så skal I tage et nærmere kig på denne moderniserede og meget velholdte villa i Kåstrup. Boligen byder på en indbydende indretning med køkken og stue i ét og to gode værelser, mens der ude venter jer en ugeneret, solrig have og et stort værksted.
I bosætter jer lige overfor det idylliske gadekær, hvilket understreger landsbysatmosfæren. Her bor I omgivet af skøn natur og i en by, hvor der hersker et godt sammenhold. I har kort afstand til både skole og børnehave i Spangsbro, og her finder I også et rekreativt område med legeplads og stier rundt om småsøerne.
Boligens indretning byder på et lyst opholdsrum, hvor køkkenet er udført i åben forbindelse med stuen. Køkkenet emmer af stilrent design med hvide, grebsfrie elementer og en massiv egetræsbordplade, mens stuemiljøet let indrettes med både spisesektion og sofakrog. Etagen indeholder også badeværelset med glasafskærmet bruseniche. På førstesalen har I husets to værelser, og det ene har adgang til et mindre disponibelt rum.
Villaen har en god og tilbagetrukket placering på grunden, hvilket giver jer en skøn og ugeneret have. Her kan I både aktivere de grønne fingre i køkkenhaven eller samles omkring bålstedet en lun sommeraften, mens børnene får stor glæde at det flotte, kombinerede gynge- og klatrestativ med legehus. Til ejendommen hører et praktisk bryggers og et stort værksted fra 2018.
Er det jer, der skal bo i et fredeligt bysamfund? Så skal I tage en tur forbi Kåstrup og kigge nærmere på denne dejlige villa. Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.