Drømmer du om at forkæle familien med en hverdag på første klasse? Så skal du se nærmere på denne arkitekttegnede villa, der blandt mange lækkerier byder på store rum med loft til kip, kæmpe Svane-køkken og en storslået udsigt over Kalundborg Fjord.
Villaen er opført i 2007, så du får et hjem med moderne komfort, og du kan tilmed glæde dig over, at det er super nemt at vedligeholde de 235 kvadratmeter. Hele herligheden ligger på en stille vej i det rolige Raklev-område med daginstitutioner, Nyrupskolen og indkøbsmuligheder i nærmiljøet.
Når du starter en løbetur, fortæller din Endomondo dig, at villaen er placeret 47 meter over havets overflade. Det betyder, at blikket fra villaen og flere terrasser kan panorere uforstyrret over fjordens vand og de grønne skråninger på Asnæs, mens de klare dage giver kig hele vejen til Storebæltsbroen.
Villaen er opført som et vingeformet byggeri, der er tilpasset den bueformede grund, så den fine beliggenhed bruges til at give maksimale lysindfald. Dertil udnytter villaen på bedste vis den skrånende grund til at skabe en underetage, der i niveau med grunden er lys og i lige så flot stand som stueplanet. Samtlige 235 kvadratmeter byder på gulvvarme.
Planløsningen følger den spændende arkitektur og fordeler de mange kvadratmeter i store opholdsrum, der er dejlige rammer om familiens samvær. De fire soveværelser er fordelt med to i hver plan og giver mulighed for separate afdelinger til børn og til voksne. Det fuldmurede hus er gennemtænkt med henblik på, at det i en travl hverdag skal være nemt at holde vedlige. Et eksempel er de vedligeholdelsesfrie alu/træ vinduer, og også haven er anlagt, så den kræver et minimum af arbejde.
Med til villaen hører også en garage til to biler samt et 40 kvadratmeter opvarmet værksted.
Vi kunne fortælle meget mere om denne imponerende villa, men det er og bliver en af den slags boliger, der skal ses og sanses. Så kig forbi til en fremvisning. Vi glæder os til at vise dig både villaen og udsigten!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.