Drømmer I om en bolig med plads til hele familien? Så skal I vende blikket mod denne villa i Kalundborg, hvor den fleksible planløsning gør den ideel til både den store familie eller sågar til to generationer. Herfra er der hurtig adgang til centrum via cykelsti, og ligeledes ligger flere skoler, daginstitutioner, sportsfaciliteter, indkøb og skov blot en cykeltur væk.
Ejendommen fra 1930 præsenterer sig med en hvidpudset facade og et sort eternittag, der skaber et flot helhedsindtryk. Boligen er vedligeholdt med løbende udskiftning af vinduer, renovering af badeværelse i 2013 samt udvendig istandsættelse og maling i 2018.
Indenfor fordeler de mange kvadratmeter sig over halvandet plan, mens en kælder udfolder sig med et opbevaringsrum. På førstesalen gemmer der sig et badeværelse og tre værelser, hvoraf det ene har udgang til en altan med mulighed for et lille cafésæt.
I stueplan er der en gråfilset tilbygning med et værksted, cykelskur og et rummeligt værelse. Endvidere er der en mellemgang med et bryggers og et hvidt klinkebadeværelse med Modulia-inventar, som forbinder tilbygningen til hovedhuset, hvor I finder et ekstra værelse. Så i alt får I hele fem værelser.
Modulia-køkkenet fremstår med lyse elementer og grånistrede bordplader, der tegner et let og klassisk design. Oveni er der AEG-opvaskemaskine, et Gram-køleskab og Voss-ovn i god arbejdshøjde, så I får optimale rammer til de kulinariske udfoldelser.
Den åbne forbindelse mellem køkken-alrum og stue skaber en luftig stemning - godt hjulpet på vej af lysindfaldet, som harmonerer smukt med det massive trægulv. Den ekstra charme tilføjes takket være Morsø-brændeovnen, som bliver det foretrukne samlingssted på kolde dage.
På solrige dage er det oplagt at indtage middagen under åben himmel i den store parklignende have. Her understreges den idylliske beliggenhed af det rige dyreliv, lækre frugttræer, frodige træer og legevenlige plæne, hvor børnene kan boltre sig, mens I nyder livet på den skønne terrasse.
Kom og oplev boligen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.