Fristes I af luksuriøse detaljer, komfortable løsninger og en smuk udsigt over bølgende marker? Så er denne villa i halvandet plan sandsynligvis noget for jer. Her får I et indbydende og indflytningsklart hjem med fire værelser og to fantastiske fællesmiljøer - blot halvanden kilometer fra gågaden.
På Lerchenfeldvej 53 finder I dette smukke og opdaterede træhus fra 2006, hvor ejendommen også byder på en fuldmuret og opvarmet garage med plads til at pudse motorcyklen eller føre andre hobbyer.
Inden døre åbenbarer sig et overdådigt hjem, som er opført i eksklusive og kvalitetsrige materialer. Allerede ved ankomst i den herskabelige hall bemærker I den ekstraordinære loftshøjde og de specialdesignede granitgulve, som går igen i flere af husets rum.
Gennem franske døre føres I til køkken-alrummet, hvor en kogeø sørger for siddepladser til kokkens gæster. Videre findes dagligstuen, som har en skøn atmosfære forårsaget af flotte askeplankegulve, stukkatur og loftrosetter. I begge opholdsrum vælter det ind med solstråler gennem anseelige glaspartier, ligesom der er centralstøvsuger samt gulvvarme i hele etagen. Afslutningsvis byder stueplan på et bryggers, et gæstetoilet, et viktualierum og et værelse.
På første sal udspringer tre store værelser fra den møblerbare repos, hvorfra I også kommer til det lækre badeværelse med spa.
Udendørs kan I se frem til en uundværlig fliseterrasse med en stemningsskabende pergola og en overdækning med et udekøkken. Her forlænges årstiderne i begge ender af sommeren, mens haven indbyder til leg, boldspil og havefester.
Den idylliske beliggenhed giver jer få skridt til Klosterskoven, hvor I kan gå, løbe og cykler under svajende trækroner. Børnene kommer sikkert til Skolen på Herredsåsen ad veletablerede stisystemer, og derudover kan I cykle til Havneparken på ti minutter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.