Nu kan I starte et nyt boligkapitel i det attraktive Lynggårdskvarter i Nyrup, hvor denne indbydende villa står klar til den store familie, der ønsker at bo i fredelige omgivelser tæt på naturen.
Huset er opført i 2004, hvor eksklusive materialer, høj boligkomfort og en harmonisk indretning er perfekt forenet. Eksempelvis er der gulvvarme i hele boligen, ligesom stilen er gennemført med hvidt, ensartet inventar. Ejendommen har kun haft én ejer, hvilket tydeligt skinner igennem ved den flotte stand.
Planløsningen giver jer en adskilt forældreafdeling og børneafsnit, hvor I finder fire værelser, et multirum, et badeværelse og en baggang i den ene ende af huset, hvilket udgør en oplagt sektion for børnene. Som forældre kan I derimod indfinde jer i mere private gemakker i den modsatte del, hvor I har et soveværelse med et walk-in-closet og et badeværelse en suite.
Centralt i hjemmet har I to store og lækre opholdsmiljøer, hvor I som familie kan samles om alt fra madlavning, lektielæsning og hyggestunder. Køkkenet er udført med hvide, enkle fyldningsfronter og en massiv mahognibordplade, mens dobbeltdøre åbner ud til haven fra både alrummet og stuen.
Villaen er omgivet af skønne udearealer, hvor en stor og hævet træterrasse snor sig til flere af husets sider. Den nemme plæne indbyder til leg og løb, og der er desuden forberedt til pool.
Fra haven er der udgang til et grønt fællesareal med boldbaner, og fra det rolige kvarter kan I gå til daginstitution og Nyrupskolen, mens cyklen får jer til indkøb. Nærheden til kysten og Kalundborg by sætter prikken over iet på en i forvejen pragtfuld beliggenhed.
Det oplagte valg for den kræsne køber. Ring og bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.