Her er der en fantastisk, mulighedsrig ejendom for jer med hænderne rigtigt skruet på. Dette skønne landsted fra 1900 trænger til en renovering af stuehuset og enkelte udhusbygninger, men så får I også forrygende rammer med 1,9 hektar jord.
I bosætter jer kun omtrent fem kilometer fra Kalundborg midtby, så Kordilgades fristelser i form af specialbutikker og spisesteder fylder let fritiden. Der er således heller ikke langt til havneparkens hyggelige miljø eller togstationen med afgange mod København. På samme vis kan indkøb og aflevering af børn i skole eller dagtilbud klares på under ti minutters bilkørsel.
Boligen ligger dejligt tilbagetrukket og omkranset af åbne vidder, og en privat grusvej fører jer til den klassiske gårdsplads. For hesteinteresserede er ejendommen attraktiv, da I blandt andet finder en enorm ridehal og uden problemer kan anlægge fold. Der er ligeledes en gammel stald, og dertil kommer flere andre udbygninger, så øvrige pladskrævende hobbyer og gør-det-selv-projekter kommer let til live.
Høje, krogede træer afgrænser ejendommen fra vejen og giver en særlig atmosfære til den helt ugenerede have. Mod markerne er der helt åbent, så I frit kan nyde udsynet over landskabet.
I skal forvente, at ejendommen trænger til en kærlig hånd, og det gælder også for stuehuset, hvor I således kan skabe præcis de rammer, I drømmer om. Stueetagen har hele tre stuer, som alle beriges af et sydvendt lysindfald, og den ene har adgang til køkkenet. Videre kommer et værelse i hver ende af hjemmet, hvorved I finder et badeværelse begge steder. Til slut er der et bryggers og en opbevaringskælder, og så står mulighederne i kø på den uudnyttede førstesal.
For kun 1.895.000 kan I få disse mange bygninger med stort potentiale og knap to hektar jord tæt på Kalundborg centrum.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.