Velkommen til Tranemosevej 133 i Kalundborg - her finder I denne dejlige landvilla med en naturskøn beliggenhed ud til de åbne marker og enge og med kig til Vollerup Skov.
Villaen fremstår flot og klassisk med en høj rejsning, en gråpudset facade og charmerende, hvide vinduer. Der er udført en lang række istandsættelser de seneste år, og I kan derfor se frem til et indflytningsklart hjem. I 2013-2018 er næsten alle vinduerne blevet udskiftet, facaden er blevet pudset op, der er kommet ny køkkendør og et nyt indgangsparti samt etableret sivedræn. Endnu en vigtig modernisering stammer fra 2008 - her blev der nemlig etableret et jordvarmeanlæg, der giver boligen en meget sund varmeøkonomi.
Indenfor kan I se frem til 171 m2 fordelt over et stueplan - trænger I til endnu mere plads, venter 100 m2 bolig på loftet, der nemt kan omdannes til beboelse. Derudover er her lækre detaljer, såsom gulvvarme i klinkegulvet samt smukke trægulve, der breder sig ud i stuen, fordelingsgangen og værelserne.
I får fem værelser at fordele jer på, heriblandt et stort forældresoveværelse med skabsvæg samt et gennemgangsværelse. Alle deles de om et hyggeligt badeværelse. Fællesarealerne består af et herligt multirum, hvor børnene kan muntre sig, samt et fint køkken i åben forbindelse til den rummelige stue.
Udenfor breder 1634 m2 have sig ud. Her kan I jævnligt nyde synet af havørne, krondyr, harer og egern - og i den tidlige sommer synger nattergalene korsang lige i området. Endeligt kan I også se frem til at samle brombær, havtorn, æbler, nødder og druer, enten på grunden eller under 200 meter derfra.
Huset ligger i et naturskønt område, og alligevel er der under fem kilometer til Kalundborg og kun halvanden kilometer til den nærmeste skole, som kan nås via en skolesti.
Vil I se mere? Bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.