På en stille villavej nær grønne områder ligger denne nydelige gulstensvilla godt placeret i Jerslevs børnevenlige omgivelser. Med hele fem værelser rummer boligen selv den store familie, som ligeledes får fornøjelsen af et indbydende opholdsmiljø med stue og køkken i åben forbindelse. Der venter ovenikøbet mange timers sol i den ugenerede have. Velkommen til!
De mindste familiemedlemmer kan trygt færdes i nærområdet, hvor veludbyggede stisystemer fører til både skole og fritidsaktiviteter i sportshallen og på boldbanerne. Der er heller ikke mere end fem minutters gang til børnehaven, mens friluftslivet kan nydes under de svajende trækroner i Troldeskoven. Via Hovedgaden forbindes Jerslev med nabobyen Ubby, som blandt andet byder på gode indkøbsmuligheder.
Husets nerve skal findes i stuen, hvor de loftshøje glaspartier lader havens strålende lyshav trænge helt indenfor. Selv i de vinterlige måneder vil rummet fremstå hyggeligt i skæret af brændeovnens varme ildtunger. Åbningen mod køkkenet skaber en dejlig rumfornemmelse, ligesom de pæne elementer fra Vordingborg danner fine rammer om madlavningen.
Badeværelset er udført med hvide klinker og et rummeligt bruseafsnit, mens bryggerset er praktisk indrettet med egen indgang. Planløsningen fuldendes af de fem værelser, hvoraf det ene har direkte udgang til haven.
Den sydvestvendte fliseterrasse udgør en solrig oase med masser af plads til sjove grillmiddage. I sommerhalvåret kan børnene endda bage snobrød omkring bålstedet, på samme måde som den hobbyinteresserede får glæde af udhusfaciliteterne fra 2015.
Vil jeres familie stortrives her? Så tøv ikke med at kontakte os for at bestille en fremvisning - vi glæder os til at byde jer velkommen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.