For enden af den blinde Pilevej finder I denne fine murstensvilla i halvandet plan. I kan se frem til 213 kvadratmeter, som fordeler sig over fem værelser, to badeværelser, et skønt køkken-alrum og en dejlig stue. Udenfor skal I glæde jer til garagen, som også giver adgang til tre disponible rum.
Indenfor er husets hjerterum det flotte køkken-alrum. Køkkenet byder på et stilrent udtryk takket være de hvide, grebsfrie fronter, der visuelt samles flot med den lyse bordplade. Med ovnen placeret i arbejdsvenlig højde og den karakteristiske, runde emhætte bliver det en fryd at stå for madlavningen i hjemmet. Hen over den halve køkkenø kan samtalerne let forløbe, mens børnene dækker op til aftensmaden inde i spiseafdelingen.
Videre forbi den hyggelige brændeovn finder I stuen, som har kig ud til haven, hvor I snildt indretter jer med bløde møblementer. Ved siden heraf kommer det ene af de fem værelser. Stueetagen afrundes af det praktiske bryggers og badeværelset, der er udført i lyse nuancer med muret bruseniche.
På førstesalen kommer de resterende fire værelser, hvor det ene værelse har kipført loft med fritlagte bjælker og udgang til den ene altan. Den vestvendte altan får I adgang til fra det andet værelse, mens de sidste to værelser får dejligt med morgenlys ind gennem de østvendte vinduer.
Haven er yderst indbydende og indeholder flere hyggekroge. I kan nyde en kop kaffe på den overdækkede del af terrassen, mens den anden del har åbent kig til himlen. Den store græsplæne indbyder til leg for både store og små, og så sørger drivhuset for et skønt udestuemiljø i læ og tørvejr.
Beliggenheden bringer jer i gåafstand til indkøbsmuligheder, Friskolen Ubby og busforbindelser. Små 20 minutters kørsel fra adressen finder I Kalundborg, hvor eftermiddagen kan spenderes i selskab med butikslivet og spændende spisesteder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her