Centralt i byen og på gågaden, er dette hyggelige byhus beliggende, opført i pudsede facader, belagt med et godt tegltag og forsynet med termovinduer.
Huset er beliggende på en 649 m2 stor grund, indrettet med gode terrasser, mindre træer og buske samt en fin belagt sti gennem haven. Haven er godt afskærmet mod naboer og selve gågaden, og har gode pladser hvor solen kan nydes. Der er i haven et muret udhus, et skur i træ samt et drivhus.
Der er tinglyst ret til at lave indkørsel via arealet ved Algade 2 og 4. Kontakt mægler for mere info herom.
Boligen fremstår pæn og nydelig, og er klar til indflytning. Indrettet således: Entre med klinkegulv. Hyggelig, mindre stue med udgang til terrassen og haven. Der er endvidere mulighed for at komme fra haven til gågaden via egen låge i hegnet. Pænt køkken i gode elementer og med hvidevarer, og med mulighed for at lille bord hvor morgenkaffen kan indtages. Bagindgang med vaskemaskine, skabsplads og bordplads samt trappen til 1. salen. Badeværelse med toilet, håndvask i arrangement samt en flot flisebeklædt bruseplads. 1. salen er med repos samt to soveværelser, der begge har et godt lys og udsigt over byen.
Her er bestemt gode muligheder for at indrette sig med et hyggeligt hjem, midt i centrum af byen, og dermed ikke langt fra indkøb, skoler, bibliotek osv.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.