Med gåafstand til gågaden i Nykøbing Sjælland, der byder på en masse gode indkøbsmuligheder både med specialforretninger og supermarkeder, ligger denne (iflg. BBR) 144 m2 store 1-plans villa, der rummer entre, 3 værelser, toiletrum, bryggers, køkkenalrum, opholdsstue, stort badeværelse samt en pejsestue.
Der er et toiletrum i den ende af huset, hvor de 3 værelser findes. Bryggers med opvaskemaskine, vaskemaskine samt skabsfryser. Køkkenet med induktionskogeplader, indbygningsovn samt køleskab har god arbejdsplads og en kogeø, der samler køkken og spiseplads. Forholdsvis stor stue. Hyggelig pejsestue med brændeovn og et fint klinkegulv samt stort vindues-parti med glasskydedør, så der er udsigt og udgang til den dejlige store have. Et godt stort badeværelse med både spabad, bruser og sauna, der de seneste år har været benyttet til opbevaring.
Gulvet ved spiseplads, 1 af de 3 værelser samt stuen er beklædt med gulvtæppe, men under dette er der et fint bøgeparketgulv.
Haven er omkranset af tæt beplantning, så man rigtig kan nyde roen og stilheden. Oppe bagerst i haven finder man en god stor urtehave, til familien der gerne vil dyrke egne både grøntsager og krydderurter. Der findes ligeledes også et mindre drivhus/væksthus, så der er god mulighed for at blive næsten selvforsynende. Desuden er der udendørs pejs, der kan forlænge en hyggelig sommeraften.
Der er en stor indkørsel med god parkeringsmulighed samt garage med el-vippeport. I garagen er der både et aflukket rum med plads til køleskab og kummefryser, samt et lille værksted med opbevaringsplads til f.eks. haveredskaber.
Der er krybekælder i den oprindelige bebyggelse, hvilket vil sige frem til pejsestuen.
Dejlig villa med god have og plads til hele familien.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.