Omgivet af skøn natur i landlige omgivelser ved Strandhusene finder I denne charmerende villa på 184 kvadratmeter. Med gode værelser og herlige opholdsrum tilgodeses familielivets skiftende behov for samvær og alenetid, mens også den herlige have er værd at se nærmere på.
I bosætter jer tæt på fjordens maritime miljø, hvor knap et par hundrede meters gang fører jer til vandkanten. Nær adressen er der busforbindelse, og på få minutters kørsel i bil når I størstedelen af hverdagens fornødenheder. Dette inkluderer skole, daginstitution, sportsfaciliteter med svømmehal og indkøb, som findes i og omkring Nykøbing Sj.
Ved ankomsten kan I parkere bilen i carporten, inden I træder over dørtærsklen til entréen i stueplan. Denne etage består af to værelser, et badeværelse med bruseniche, et gæstetoilet samt et praktisk bryggers til vaskefaciliteterne. Dertil kommer det funktionelle køkken-alrum og en rummelig vinkelstue. Denne kan let arrangeres med en spisesektion og et komfortabelt sofahjørne foran brændeovnen, som i kombination med de synlige bjælker, der ses flere steder i huset, skaber en hyggelig stemning. På førstesalen venter en møblérbar repos og yderligere to indretningsvenlige værelser, der kan benyttes som børneværelser, kontor eller hobbyrum alt efter jeres ønsker og behov.
Udendørs får I fornøjelsen af grunden på 1.109 kvadratmeter, som er anlagt med en legevenlig græsplæne, enkel beplantning, køkkenhave og flere terrassemiljøer til solskinstimerne. Der er også et par spændende udhuse på matriklen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.