Med en central beliggenhed i gå-afstand til skole, svømmehal og handels muligheder, ligger denne veldisponeret 1 plans villa på en god reel og lukket grund. Huset der er opført i gule sten, og belagt med bølgeeternittag, er løbende moderniseret med bl.a. nye vinduer og fremstår lyst og indbydende.
Huset indeholder: Klinkebelagt entré i forbindelse med fordelingsgang. Rummeligt soveværelse med skabe og fra soveværelset er der adgang til velindrettet badeværelse med gulvvarme, toilet, håndvask, skabsplads og bruseplads. Køkken i lyse elementer med god skabsplads, kogeplade, indbygningsovn, opvaskemaskine og stort køleskab. Bryggers med egen indgang samt adgang fra køkkenet. Fra køkkenet er der adgang til lys stue med brændeovn, som kan skabe hygge på de kolde dage. Fra stuen er der udgang til dejlig stor sydvendt ny fliseterrasse, hvor der er god plads til hyggelige grill aftener. Fra stuen går man via et trin ned til et stort værelse/kontor eller TV stue. Flot nyt badeværelse med gulvvarme, vask med skabe, toilet, god bruseplads og ovenlysvindue. Fra fordelingsgangen som giver adgang til næsten alle husets rum, er yderligere indgang til 2 gode værelser.
Endvidere er der en carport samt et udhus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.