INDRETNING:
Huset kan tilgås både fra entréen såvel som fra bryggerset. Herfra får I adgang til 107 optimalt udnyttede kvadratmeter, som forgrener sig ud i et hjem, der både er nemt at holde og giver jer alt det nødvendige for en velfungerende hverdag. Fra fordelingsgangen kan I bl.a. udforske de tre værelser, der alle er indretningsvenlige med et godt lysindfald, mens to af værelserne også byder på indbygget skabe med pladsbesparende skydedøre. Familiehyggen kan indfinde sig i den lyse stue, hvor der er god plads til både sofaområde og spisebord, og hvorfra der er åbnet op til det veldisponerede køkken, så I får alle fordelene ved et køkken-alrum, mens der stadig er en naturlig opdeling i hjemmet. Slutteligt finder I både et tidsløst badeværelse med separat brus såvel som et ekstra gæstetoilet.
EJENDOM:
Huset fremstår yderst velholdt både inde og ude, og det samme gælder funktionaliteten, der ligeledes fortsætter udendørs med flere udhuse til opbevaring og en carport for enden af den lange indkørsel. Det aflukkede havemiljø kan I bestemt også glæde jer til at se nærmere på. Her er der nemlig rig mulighed for at ungerne kan lege trygt, mens I selv kan slå benene op på den solrige og delvist overdækkede terrasse.
OMRÅDE:
Flytter I ind her, bliver I en del af det hyggelige område Hastrup, der ligger i det sydlige Køge og er blevet yderst populært for sin nære afstand til både by og natur. Området er oplagt for børnefamilien, da ungerne roligt kan færdes på de velanlagte stisystemer, mens Hastrupskolen befinder sig blot 600 meter væk. Indkøb, pasningstilbud og legeplads finder I også alt sammen indenfor overskuelig gåafstand, og så ligger Køge centrum under fire kilometer fra adressen, hvor alskens butikker og restauranter ligger side om side med Køge Station, som bl.a. har en S-toglinje direkte til København.
Dette er en bolig, der vil imødekomme alle jeres behov i mange år frem.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.