Skal jeres hverdag udfolde sig i et flot rækkehus i Køge? Så står Søvang 19 klar til at byde jer velkommen. Her danner et åbent opholdsmiljø med køkken-alrum og stue rammerne for samværet, mens førstesalens to soverum har potentiale til at blive til tre værelser. I får også et gæstetoilet, et badeværelse, gode opbevaringsmuligheder og en rummelig have med terrassemiljø. Boligen egner sig ideelt til parret eller den lille familie.
Bilen stiller I under carportens tag, der er fra 2019, mens haveredskaber og barnevogn kan opbevares i det tilstødende skur. Selve huset toner frem med en hvid facade og hvidrammede vinduer, der er skiftet i perioden 2010-2015.
I træder ind til en indbydende atmosfære. Dette skyldes ikke mindst det fantastiske lysindfald, som strømmer ind gennem stuens sydvendte vinduesvæg, hvor I også har udgang til haven. Elegante, rene linjer møder jer i det U-formede køkken, når I samles om madlavningen, hvor den ergonomisk placerede ovn giver gode arbejdsbetingelser.
Stueplan rummer også et gæstetoilet, mens støvsugeren og vintertøjet kan gemmes væk i det disponible rum. Yderligere to disponible rum placerer sig på førstesalen, og det ene skaber fornemmelsen af walk-in-closet i det oplagte forældresoveværelse. Det andet værelse breder sig over hele boligens bredde. Har I brug for endnu et værelse, kræver det kun en skillevæg og en døråbning at lade børnene falde i søvn med kig til stjernehimlen i separate gemakker. Slutteligt huser overetagen også et badeværelse med plads til vaskefaciliteterne.
Solstrålerne varmer den aflukkede have om sommeren. Mor og far kan slappe af på den flisebelagte terrasse, mens de yngste familiemedlemmer leger på græsplænen.
I bosætter jer med gåafstand til Køge Private Realskole, daginstitution, indkøb, marinaen og svømmehallen. Dette gælder også S-toget, og endelig er motorvejen til København let tilgængelig.
Nysgerrige? Book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.