Stor villa på hele 190 kvadratemeter, beliggende på lukket vej med gåafstand til Køge Torv samt Køge Marina med mulighed for hurtig overtagelse. Ønsker I jer mange boligkvadratermeter og lille nem have, samtidig med at være tæt på alt? Så se her!
Boligen starter i entréen, som også er bindeled til de to opholdsstuer samt et af boligens to badeværelser. Spisestue og opholdsstue er i åben forbindelse med hinanden og opholdsstuen har en hyggelig pejseindsats. Fra spisestuen er der adgang til det lyse køkken fra 2020 med gulvvarme samt udgang til en hyggelig terrasse. Endvidere indeholder stueplan to store værelser, en bagindgang med vaskefaciliteter og toilet. Førstesalen er indrettet med repos, to meget store værelser, hvor der er mulighed for at dele det ene i to og få et ekstra værelse, samt et flot badeværelse med stor bruseniche. Boligens gode placering gør, at der er gåafstand til ALT! Om man ønsker en aftendukkert på marinaen, en is på havnen, en tur med S-toget eller besøge en af byens mange cafeer og butikker er alt inden for 10 minutters gang.
På den 668 kvadratemeter store grund findes, foruden boligen, en stor carport på 22 kvadratmeter, udhus på 18 kvadratmeter samt en lukket syd-vestvendt have. Haven er anlagt med stor flisebelagt terrasse samt græsplæne med masser plads til leg og boldspil.
En god indretning og den centrale placering i Køge er nøgleordene for denne bolig - Velkommen til Tangmosevej 51 i Køge.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.