Drømmer I om de perfekte rammer om familielivet i Ejby? Så skal I læse med her. Boligen stammer fra 1907 og tager sig charmerende ud med sprossevinduer samt en skøn atmosfære fordelt over 195 kvadratmeter. Der er derfor masser af albuerum til børnefamilien, som kan glæde sig til stue og køkken-alrum i åben forbindelse, fire værelser, en indretningsvenlig repos og et badeværelse. Dertil får I en nem og vedligeholdelsesfri have, og en ekstra bonus er nærheden til daginstitutionen, Ejby Skole og indkøb.
Hverdagens samlingspunkt bliver uden tvivl i det store køkken-alrum som har åben forbindelse til stuen, hvilket giver jer de optimale rammer for samvær. Madlavningen foregår i vinkelkøkkenet, hvor I nemt kan stå side om side og diskutere dagens begivenheder, mens børnene klarer lektierne ved spisebordet i nærheden. Efter måltidet kan I rykke ind i stuen, som med den praktiske skillevæg også snildt kan rumme et spisebord til weekendernes gæster samt et blødt sofamøblement. Videre finder I et badeværelse med muret bruseniche samt et bryggers, et disponibelt rum og et gennemgangsværelse, hvor trappen fører jer ovenpå.
Heroppe sætter de synlige bjælker og lofterne til kip en herlig stemning, og skal børnene have et legerum, er reposen et oplagt valg til dette. De tre værelser fuldender hjemmet og giver plads til alle.
Udetimerne tilbringes i solens stråler på den sydøstvendte terrasse, mens børnene leger fangeleg på plænen eller brænder krudtet af med en fodboldkamp.
Skal fritiden tilbringes i det fri, kan turen passende gå til Ejby Sø, Ejby Skov eller Skovbo Golfklub. Motorvejen når I efter fem minutter bag rattet, mens Køge er et kvarter væk.
Er det her, I kunne tænke jer at bo? Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.