Nu har vi fornøjelsen af at byde jer velkommen til denne komplet indflytningsklare etplansvilla i Ølsemagle nord for Køge. Her får I 180 m2 fordelt over en stue, et køkken-alrum, fire værelser, et badeværelse og ikke mindst en forældreafdeling med soveværelse, walk-in-closet og eget badeværelse. Huset har tilmed et blødgøringsanlæg, som sikrer kalkfrit vand, ligesom der er gulvvarme i samtlige rum.
Ved ankomst præsenteres I for et stilrent hus fra 2020 med en naturfarvet murstensfacade, sort tag og sorte vinduesrammer, som ligger for enden af en lukket vej.
Inden døre venter jer en formidabel stue, som takket være det forrygende lysindfald, det kipførte loft med spots og de lyse gulve fremstår åben og indbydende. Her kan I nemt indrette en hyggelig sofakrog, mens langbordet kan dækkes i modsatte ende i køkken-alrummet, som prydes af hvide elementer fra HTH. Herfra får I ligeledes indgang til den attraktive forældreafdeling, hvor I kan glæde jer til at vågne i et dejligt soveværelse og starte morgenen med et bad i badeværelset, hvorefter tøjet kan iklædes i det lækre walk-in-closet.
I husets modsatte ende ligger fire rummelige værelser, som let lader sig møblere som enten børneværelse, kontor eller noget helt tredje. Derudover får I endnu et badeværelse med bruseniche samt et glimrende bryggers.
Til boligen hører en 817 m2 grund, hvor der endnu ikke er anlagt en have, så eventuelle havedrømme kan udleves her. Sælger er lydhør og åben for dialog om tilskud til haveanlæg.
I bosætter jer I et børnevenligt kvarter nord for Køge, hvor den nye København-Ringsted-bane fører jer til hovedstaden på omtrent 20 minutter, ligesom motorvejen kan nås i bil på under fem minutter. I gåafstand finder I desuden Kirstinedalsskolen, pasningstilbud og indkøb.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.