Glæd jer til tilværelsen i denne store, sammenbyggede villa, hvor I får mange kvadratmeter for pengene. Selve boligen er rummelig, lys og klar til indflytning, og i udbygningen med værksted er der rum til pladskrævende hobbyer. Stuen og spisekøkkenet udgør boligens primære opholdsrum, hvor I får god plads til at indrette hyggelige sektioner og samle familien. Med rum til en spiseplads i køkkenet kan I eksempelvis nemt hjælpe med lektielæsningen, mens aftensmaden simrer i gryden, og i den lyse stue indrettes både en spisesektion og et sofaarrangement. Dernæst er der to værelser, et stort bryggers og et badeværelse i stueetagen, mens yderligere to værelser venter jer på førstesalen. Samtlige værelser er lyse og indretningsvenlige, og det største af dem kan deles i to, hvis I har behov for flere rum. Ydermere medfølger en skøn have. I bosætter jer i udkanten af Store Heddinge med kort afstand til alle byens bekvemmeligheder og Store Heddinge Skole. Med bopæl på Stevns er I desuden beriget af et mangeartet og spændende naturlandskab, hvoraf særligt Stevns Klint er et besøg værd. I kan også med fordel begive jer ad Trampestien fra Bøgeskov Havn hele vejen langs klinten til den stemningsfulde by Rødvig.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse