På Kystvejen 152 i Strøby Egede møder I denne nydelige og velholdte villa, der præsenterer sig med en forrygende udsigt til Køge Bugt fra sin hævede placering i første række. Den veldisponerede bolig breder sig over tre etager, og udenfor venter en skøn have samt en privat strandgrund.
Det er særligt den fortrinlige udsigt, der karakteriserer stedet, og fra det markante vinduesparti i stuen kan I følge de mest betagende solopgange om morgen, mens I ved aftenstid kan se København lyse op. På klare dag står Øresundsbroen skarpt i horisonten. Og ikke mindst syner hovedattraktionen, vandet, altid forskelligt fra dag til dag afhængigt af vind, vejr og årstid.
Huset fremstår i yderst god stand, hvilken foruden et grundigt vedligeholdelsesarbejde også skyldes flere større istandsættelser. Det drejer sig blandt andet om nye tage på villaen og udhuset i 2016, hvorimod kælderens 82 kvadratmeter blev gennemgribende istandsat i 2011 - herunder også garagen, badeværelset, bryggerset og etablering af gulvvarme.
Beboelsesarealet opmåles til 184 kvadratmeter, og i stueplan centrerer hjemmet sig om det store opholdsrum med stue og køkken i åben forbindelse. Køkkenet er udført med hvide, enkle fronter og en massiv træbordplade, og på gulvet ses fine egetræsplanker. Den særegne pejs indrammes af sten, og ad vinduerne modtages et rigt lysindfald.
Etagen afrundes af henholdsvis to værelser og et toilet, og via trappen i entréen ledes I til førstesalen, der består af tre værelser. Fra det største er der udgang til en overdækket, havvendt altan.
Umiddelbart foran køkkenet er der anlagt en overdækket, sydvendtvendt træterrasse, og tilsvarende er der én på strandgrunden, hvorfra en badebro rager ud i farvandet. Her kan I videre have en båd liggende, og det automatiske træk sørger for, at den også sejler perfekt på næste tur.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her