Leder du efter en villa, som du kan sætte dit eget præg på, hvor et stort værksted og en stor garage også er en del af pakken? Så skal du se nærmere på denne villa i Strøby, der trænger til en kærlig hånd, men hvor alle muligheder er åbne. Velkommen til.
Ejendommen er fra 1877 og rummer 120 kvadratmeter. Inde står meget af boligen klar til, at der kan indrettes og istandsættes med lige præcis de materialer, du ønsker. Køkken-alrummet fremstår med et pænt gulv og et funktionelt køkken, der ligger i åben forbindelse med opholdsrummet. De hvælvede dørpartier ind til selve køkkenet er en fin detalje, og i muren er også placeret en åben pejs. Stueplan byder yderligere på et badeværelse, et rummeligt bryggers samt et disponibelt rum. I stuen står en flot vindeltrappe, som tager dig til husets førstesal. Heroppe møder du et stort rum med fritlagte loftsbjælker, hvor der blot skal sættes gips på væggene og lægges gulv, og så har du et fortræffeligt værelse, der kan bruges som soveværelse, børneværelser, et kontor eller andet.
I værkstedet får du glæde af en lift samt masser af plads at brede værktøj og maskiner ud på. Du kan også se frem til et mindre gårdmiljø, hvor du kan trække lidt luft i de varme måneder.
Huset ligger centralt i Strøby ikke langt fra hverken indkøb eller Køge bugt. Hopper du op på cyklen, tager det dig endda kun omtrent otte minutter at nå til vandet.
Lyder det som noget for dig med et stort værksted, en garage og et hus, hvor du kan sætte dit eget præg? Så ring til os i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.