Denne skønne villa i Næstved indeholder alle de vigtigste ingredienser, der skal til for at skabe de bedste rammer om familielivet: et stort opholdsmiljø, fire værelser, en solvendt have og en beliggenhed i et børnevenligt kvarter med stisystemer til alle hverdagens fornødenheder.
Det stilrene køkken er i åben forbindelse til stuen, hvilket udgør et ideelt samlingssted for familien - hvad end det er omkring middagsbordet, i den bløde sofagruppe eller i køkkenet. Det er rene linjer, der kendetegner køkkenets indretning med hvide elementer og små, sorte fliser ført op ad bagvæggen. Her er veludstyret med induktionskogezone og ovn i ergonomisk højde, så det bliver en sand fornøjelse at fremtrylle smagfulde livretter i disse rammer. Den rummelige stue modtager et rigt lysindfald gennem det store vinduesparti, og herfra kan døren lukkes op ud til haven.
Fordelingsgangen åbner op for de fire værelser, hvoraf tre af dem har integreret garderobeopbevaring. Det er også her I finder retrobadeværelset, der er udført med et lækkert, grebsfrit vaskemøbel og et komfortabelt badekar. Sluttelig råder I ydermere over et praktisk bryggers til håndtering af vasketøjet.
Udenfor får børnene glæde af en legevenlig plæne, som smyger sig rundt om huset, mens I kan nyde solskinnet dagen lang på den sydvendte terrasse.
I bosætter jer på en blind og fredelig vej med trygge stisystemer, der fører jer til indkøb, dagtilbud og skole. I har gåafstand til Sct. Jørgens Parks perlerække af butikker, og endelig kan I snøre løbeskoene og begive jer ud på stierne langs åen.
Alt i alt det perfekte match til børnefamilien. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.