Velkommen til Næstved, hvor dette indbydende og charmerende halve dobbelthus står klar til at rumme jeres hverdag. Boligen byder jer et totalrenoveret indre, der spænder over 90 kvadratmeter på to etager. Derudover kan I glæde jer til en praktisk kælder, et nyistandsat anneks samt ualmindeligt hyggelige udemiljøer.
Ejendommen præsenterer sig velholdt fra yderst til inderst, og I kan forvente at møde et veletableret indre, der emmer af lyse, moderne elementer og en behagelig atmosfære.
Stueplanet råder over et opholdsmiljø, der udtrykker sig med rustikke fyrretræsplankegulve, sprossede vinduer og en stemningsskabende pillebrændeovn. Det åbne rum afslører også et stilrent Kvik-køkken fra 2017, som indbyder til gastronomiske udfoldelser og samvær omkring køkkenhalvøen. Samtidigt med at middagen tilberedes i køkkenet, kan sociale stunder eller kreative sysler få frit spil ved spisebordet, mens tv-hyggen får plads i den tilstødende stue. Endvidere finder I fine forhold og gulvvarme på badeværelset, og så rummer stueplanet også en praktisk baggang med god opbevaringsplads og udgang til en hævet træterrasse.
To værelser gør sig nyttige på førstesalen, hvor et stort, lyst soveværelse med loft til kip og fritlagte loftsbjælker møder jer. Her er imidlertid ideelle muligheder for at etablere to store eller tre mindre værelser. 50 ekstra velgjorte kvadratmeter findes i kælderen, ligesom et fritliggende anneks med gulvvarme åbenbarer sig i gårdhaven, hvor endnu et flot værelse gavner jer takket være en gennemgående istandsættelse i 2020. Annekset kan opdeles i to værelser, velegnet til for eksempel ungdomsværelse, gæsteværelse, kontor. Endelig kan I fornøje jer med frisk luft og solstrejf i den brostensbelagte gårdhave, på terrasserne og i den grønne del af haven.
Hele herligheden befinder sig centralt i Næstved, hvor I får gåafstand til butiksliv, spisesteder og Næstved Station, mens gåture kalder på jer fra Herlufholms Skove og natursceneriet langs Susåen. Alt i alt ser I frem til et skønt sted at bo.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.