Tag med til Næstved og se nærmere på denne mulighedsrige villa, som I kan sætte jeres eget præg på. Boligen med tre værelser, en lys stue og en stor have ligger fordelagtigt, således at I får hjemme på en fredelig vej, selvom I er attraktivt tæt på bymidten.
Ved ankomst er der god plads til at parkere begge biler og traileren i indkørslen, inden I åbner havelågen og følger den fine, snoede flisegang frem til hoveddøren.
Glæd jer til at indrette stuen med flydersofa og spiseplads lige efter jeres stil - I får allerede godt selskab af et herligt, sydvendt lysindfald, en flot loftshøjde og en stemningsskabende brændeovn. Det er oplagt at placere middagsbordet ud for åbningen til det funktionelle køkken med opvaskemaskine.
Videre giver det praktiske bryggers med vaskesøjle adgang til soveværelset, som prydes af et fyrretræsgulv. Til sidst byder etagen på et badeværelse med retrofliser og en bruseniche. Det er på førstesalen, I finder de to resterende værelser, som ligger i forlængelse af hinanden. Efter en modernisering, vil det ene således egne sig til walk-in-closet, kontor eller måske den lille ny.
Med både for- og baghave er der gode muligheder for at finde både sol og skygge. I begge afsnit er der indtænkt minimalt vedligehold, så tiden udendørs kan omvendt bruges på at slappe af på den store terrasse eller udfordre familien i en omgang kongespil på plænen. Der er endnu flere muligheder i det betragtelige havehus i to etager.
Hverdagen glider let, for I kan nemlig gå til skole, indkøb og dagtilbud såvel som offentlig transport i form af busstoppested og Næstved Station. Der er samtidig en helt optimal afstand til midtbyen, således I ikke forstyrres af det pulserende liv, men har meget let adgang til specialbutikker, spisesteder og mere til.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.