Leder I efter flere kvadratmeter til familien, og ønsker I at bo i et børnevenligt område med mulighed for at danne relationer på den fælles boldbane og legeplads? Så skal I se nærmere på dette moderniserede rækkehus placeret i Dyssegårdsparken i Næstved. Her får I en veludnyttet planløsning og en unik gårdhave med sol det meste af dagen i sommerperioden. Velkommen til.
Den 106 kvadratmeter store bolig har løbende fået foretaget istandsættelser, der giver boligen et moderne præg, hvilket er et stort plus for børnefamilien. Her er i 2019 blandt andet opført nyt køkken fra Epoq samtidig med det slidstærke gulv fra Berry Alloc. Der er endvidere samme år tilført ny strømføring i stuen samt ny eltavle.
Indenfor venter et indbydende køkken-alrum, som naturligt bliver det samlende rum for jeres familie. Her er god plads til at indrette et langbord og et blødt sofahjørne, og de brede vinduespartier sørger for et behageligt lysindfald, der bidraget positivt til den rare atmosfære. Køkkenet er tosidet og har flotte, rene linjer, der giver en ro for øjet. De hvide elementer gemmer hertil på en fin mængde skabsplads. Fra køkkenet er der adgang til bryggerset, hvor I kan tilslutte vaskefaciliteter, og fordelingsgangen byder både på et gæstetoilet og et badeværelse med detaljer såsom topmonteret vask og en bemærkelsesværdig bruseniche. Husets tre soveværelser har dertil en brugbar størrelse. Endnu en force er den hyggelige udestue, som ovenikøbet har gulvvarme. Her kan I forlænge sommeren med et glas vin eller en kop kaffe i hånden.
Området er perfekt til børnefamilier med en sjov legeplads to minutters gang fra ejendommen samt grønne områder til boldspil. Skole og børnehave er endvidere placeret tæt på, og Harboe Hallen og Næstved Gymnasium ligger også i kort afstand, ligesom der er indkøbsmuligheder for enden af vejen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her