På Spjellerup Bygade 16 i Spjellerup, der ligger lige mellem Næstved og Slagelse, finder I dette hyggelige hus, som består af 119 kvm samt en grund på 435 kvm. Her får I mange muligheder for at sætte jeres eget præg, og som planløsningen står nu, byder stueplanet på et værelse, et badeværelse, et køkken med en spisestue i forlængelse samt to stuer mere. Hertil rummer førstesalen et værelse og et uudnyttet loftrum. Endelig er der en kælder på 8 kvm samt et udhus med garage og to disponible rum.
Denne beliggenhed er perfekt for jer, der drømmer om at bo nær naturen og nyde godt af den året rundt. Spjellerup omgives nemlig af markernes vidder, og det er nemt at komme til både kysten og skoven. Bussen kører knap 30 meter fra hoveddøren, hvilket gør det utrolig nemt at komme til og fra adressen. Der er cirka ti minutters cykeltur til indkøbsmuligheder i nabobyen Menstrup, og på omtrent 20 minutter i bil kan I komme til Næstved. I kan være i Slagelse på under 35 minutter.
Villaen præsenterer sig med en gul facade, og I træder indenfor via entréen, hvorfra I kommer direkte til den ene af de to stuer. Denne stue har en brændeovn, mens den anden har indbyggede reoler, der skaber rigtig fin plads til nips, bøger og andet. Den åbne forbindelse mellem køkkenet og spisestuen skaber et behageligt rumforløb, og fra spisestuen tilgår I soveværelset. Stueplanet afrundes af badeværelset, som har en rigtig god størrelse, og når førstesalen er istandsat, kan I få glæde af flere værelser.
Haven er anlagt med græsplæne, og også her er det oplagt, at I sætter jeres eget præg, så I får en solrig, hyggelig oase, der matcher boligen.